Om Crostini

En tallerken med 4 delikate crostinier rummer alt det Café Crostini står for:

Det vidunderlige italienske køkken, den afslappede stil, følelsen af at være personligt velkommen hos Ulla Joensen og hendes trofaste personale.

Beliggenheden på Rungsted Havn er perfekt året rundt, og et lokkende mål for en rask travetur i skønne omgivelser, havnen, skoven og haven ved Karen Blixens Hus. 

Menukortet skifter med årstiderne, tre retter er dog altid at finde på kortet, Crostini, Pasta Crostini og Crostini Burger, der allerede er blevet klassikere!

I weekenden er det et yndet sted at mødes med vennerne til brunch, og på hverdagsaftener kommer de travle familier og spiser.

Man kan vælge at spise i cafeen, men det er også muligt at hjembringe alle menukortets retter som take away.